En weekend på rulleski i Sverige

Fredag den 17/8 kørte jeg ombord på Stena færgen på vej til Göteborg. Bilen var pakket med rulleski for målet var to rulleski løb i Trollhättan. I foråret så jeg en reklame for Alliansloppet, der er et 56 km klassisk rulleski løb i Trollhättan. Det skulle jo prøves og når der nu samme weekend og i samme by var svenske mesterskaber i rulleski var lejligheden der jo til at prøve kræfter med de hurtige drenge.

Noget spændt stod jeg lørdag ved starten på løbet – der var første jeg skulle løbe en løb på klassiske rulleski og aldrig har jeg været med til et løb med over 110 startende. Vi startede ved de gamle sluser og så gik det ellers op af bakke – den første 1 km skulle vi stige over 45 højdemeter og så ellers to ture rundt på en 28 km godt kuperet løjpe. Der var en god stemning og god fart over feltet, men desværre måtte jeg konstatere at så snart det gik ned af bakke kunne jeg ikke følge med – de andre gled bare fra mig. Surt show – men så måtte der bare arbejdes hårdere med stavtagene… De hurtigste – bla. vinderen af Vasaloppet – forsvandt hurtigt ud i horisonten, men der var nogle at løbe mod hele tiden så det blev et spændende løb. 2 timer og 52 min senere kunne jeg noget træt i armene køre i mål. Jeg fik en ok placering og var tilfreds med min indsats, men ærgerlig over at jeg havde så dårligt glid/rul i forhold til de andre. Årsagen skal findes i den type hjul jeg kørte på – jeg troede at det var godt nok med mine træningshjul, men de var altså for træge – der findes nogle hårdere konkurrencehjul og det ved jeg så til næste år. Et par konkurrence rulleski til klassisk håber jeg ligger under juletræet…

Søndag var løbet lagt på SAAB’s prøvebaner. Det var en 3.5 km rundløjpe som skulle løbes 8 gange. Jeg ville have troet at feltet var meget større til et svensk mesterskab, men vi var ”kun” 50 til start – hvilket dog er mange flere end til de danske løb. Stilen var fri og dermed skøjt for fuld fart. Det var super sjovt og med fuld fart på rulleskiene – farten var høj og jeg kunne ikke følge med de hurtigste i klassen H21 (det havde jeg heller ikke forventet) – men nogle af de yngre kunne jeg holde bag mig – de skulle kun løbe 4 omgange og de ældre holdt jeg også væk – så det gik helt ok. Jeg er endda i den position at jeg kan kalde mig ”svensk mester i rulleski i H35 klassen” – men det er jo heller ikke så svært når man var den eneste i klassen og derfor blot skulle fuldføre for at erobre titlen.

Skulle andre få lyst til at løbe lidt på rulleski – enten blot en tur rundt om Holstebro eller et af de få stævner i Danmark så tag endelig kontakt til mig. Det er fedt at stå på ski i shorts og korte ærmer….

med rullehilsner

Nikolaj